Helly hansen regntøj dame college

Analyse Af Langt Højere Bjerge

Sunday, 04-Oct-20 06:20:17 UTC

Danmark har sin egen unikke kvalitet. Noget specielt – noget særligt som er værd at hylde og elske. Et godt brugt ordsprog lyder: "Ude godt, men hjemme bedst. ". Et ordsprog som fint beskriver omdrejningspunktet i denne sang. Grundtvig ser kvaliteterne ved udlandet, men elsker Danmark højere end noget andet. I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave stå mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her, ned til den åbne strand? Hvor står fuld månen over kløverengen så dejligt som i bøgens fædreland? hvor Danebrogen vajer, - Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer! Engang du herre var i hele Norden, bød over England, - nu du kaldes svag, et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag. plovjernet guldhorn finder, Gud giv dig fremtid.

Analyse af langt højere bjerge 2015

· Skrevet af N. F. S. Grundtvig i 1820. Er et digt med seks strofer, hvor i der er seks vers i hvert. Der er krydsrim i de fire første vers, samt rim i de sidste to vers i hver strofe, for eksempel jord - nord, bakke - takke. Digtet fokuserer på det smukke ved Danmark, men samtidig er der en ydmyghed i digtet og erkendelse af, at de andre lande kan vise noget der er bedre end vores, men N. F. Grundvig slår fast, at Danmark til gengæld er vores og passer bedst til os. "Langt højere bjerge så vide på jord man har, end hvor bjerg kun er bakke". Her gør forfatteren os opmærksomme på, at der findes større bjerge ude i verden end vores små bakker. Det er her ydmygheden og erkendelsen af, at de andre er bedre end os, træder meget stærkt frem. "Vi er ikke skabte til højhed og blæst, ved jorden at blive, det tjener os bedst". Her siger Grundtvig altså, at det kan godt være, at vi ikke har det største og smukkeste land, men det er heller ikke det vi danskere er skabte til. Vi er jordbundne og ydmyg og det samme er vort land og dermed siger han altså også at det passer bedst til os.

Langt højere bjerge af Grundtvig Af Sidse Tind Ahrenfeldt Langt højere bjerge så vide på jord er skrevet af N. F. S. Grundtvig i 1820. Som følge af en kriseramt tid for Danmark med håbløshed og afmagt skrev Grundtvig denne sang som en opmuntring til folket. Som et minde om at Danmark kan og er noget på trods af alle de goder, man finder i udlandet. Sangen er opbygget af seks vers, som alle starter ud med at fremhæve en bestemt kvalitet ved andre lande, hvor Danmark i sammenligning hertil ikke er noget særligt. Dog er budskabet i hvert vers, at Danmark er unikt på trods af dette og har sin hel egen form for kvalitet. Som danskere har vi en form for familiært forhold til vores land, hvilket også er en af grundpointerne - vi elsker det betingelsesløst. Sangen handler ligeledes om, at vi som danskere er taknemmelige for hvad, vi har. I første vers beskrives det danske landskab og miljø, som ikke er bestående af bjerge og blæst. I stedet er vi taknemmelige for vores bakker og sletter, for "ved jorden at blive, det tjener os bedst".

Dog lægger Grundtvig her vægt på, at vi i Danmark taler sandt, og vi taler om alt det gode, for ikke at glemme den smukke klang af vores modersmål. "Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt". Dette er de to sidste linjer i sjette vers, og fremhæver en af Danmarks vigtigste kvaliteter. Nok har vi ikke en masse ressourcer liggende i vores undergrund, men vi kan alligevel få mad på bordet – selv hos den fattige, mener Grundtvig. Kvaliteten ligger nemlig i, mener han, at vi har et samfund, hvor vi tager os af de hinanden, har skabt en stor middelklasse, og derved også en mindre forskel mellem rig og fattig, end der er at finde i andre lande. Denne sang er tydeligt nationalromantisk inspireret. Det er Danmarks identitet, og kvaliteterne ved det nationale, som er omdrejningspunktet. Da sangen blev skrevet, havde Danmark været offer for en del nederlag, og var endt i en hård krise. I 1600-tallet havde vi mistet hele det østlige Danmark, Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, og i 1814 mistede vi også Norge.

Det danske folk har værdier, at det danske hjerte kun vil sandhed og retfærdighed. De andre lande vil i fremtiden også se, hvem vi i sandheden er, og vi er gode nok til det vi kan. Strofe 5: I denne strofe handler det om sproget. Et flottere og mere ædelt sprog, kan man finde i andre nationaliteter, men i Danmark har man også et fint sprog og det danske folk er gode, som man brude tale og synge om. Og træffer vort modersmål ej på et hår, det smelter dog mere, end fremmedes slår. Det danske sprog er vores modersmål, og det sidste vers hentyder til, at det danske sprog er blidere i forhold til de andres. Strofe 6: i denne strofe handler det om ressourcer. De andre har flere mineraler, jern(malm), fordi de har bjerge i deres land, som indeholder malm. I Danmark har man ikke metaller fra bjerge, men vi kan finde ud af at dyrke jorden, så vi kan brødføde hver dansker, så selv den fattigste har mad på bordet. I Danmark er vi ikke rige på ressourcer som andre, men vi kan dyrke vores jord, så vi brødføde alle og give mad på bordet til selv den fattigste.

Strofe 2: I denne strofe handler det om, hvad der er flot ved landet. Langt kønnere egne, vil gerne vi tro, kan fremmede udenlands finde her bliver der beskrevet, at man godt vil tro, at det var flottere egne derude. Men Danmark er vores hjem og det er her vores rødder. Vugge og grav betyder at det er i Danmark vi fødes og det er her vi dør. Det kan godt være, at andre lande er kønnere men vi har også noget som er flot; den blomstrende mark i det bølgende hav. Det vil altid være her og ikke forandres, det er en national stolthed. Så selvom andre lande har noget som er smukt, så har vi også noget som er flot. Derudover er den blomstrende mark i det bølgende hav et billedsprog for Danmark, som er en blomstrende mark midt ude i havet. Strofe 3: I denne strofe handler det om krig og bedrifter I udlandet lavede man store bedrifter og fik ære og gevinst(sold=gevinst). Omsonst betyder meningsløs, altså at det ikke var meningsløst at vi førte krig, selvom vi ikke vandt, så fik vi alligevel noget ud af det.

Langt større Bedrifter for Ære og Sold, Maaske saa Udlænding man øve, Omsonst dog ei Danemænd førde i Skjold, Med Hjerterne Løve ved Løve; Lad Ørne kun rives om Jorderigs Bold! Vi bytte ei Banner, vi skifte ei Skjold! Langt klogere Folk er der sagtens om Land, End her, mellem Belte og Sunde, Til Huus-Behov dog vi har Vid og Forstand, Vi vil os til Guder ei grunde, Og brænder kun Hjertet for Sandhed og Ret, Skal Tiden nok vise: vi tænkde ei slet! Langt høiere, ædlere, finere Sprog Skal findes paa Fremmedes Tunge, Om Høihed og Deilighed Dannemænd dog Med Sandhed kan tale og sjunge; Og træffer vort Modersmaal ei paa et Haar, Det smelter dog mere, end Fremmedes slaaer. Langt Mere af Malmen: saa hvid og saa rød, Fik Andre i Bjerg og i Bytte, Hos Danske dog findes det daglige Brød Ei mindre i Fattig-Mands Hytte, Og da har i Rigdom vi drevet det vidt, Naar Faa har for meget og Færre for lidt. Langt ædlere Konger med Landsfader-Navn Maaskee kan engang man opdage; Men Ætten [2] i Leire og i Kjøbenhavn Dog spørger endnu om sin Mage; Thi prise vi Stammen af Skjold og af Dan!

Danmark er et land med økonomisk lighed, hvor stort set alle kan klare sig igennem dagen. Meget få som slet ikke har noget men også få, som virkelig har meget En general ting for alle strofer er, at han ligger vægt på at alle de andre lande er gode til en masse ting, men vi har også noget at byde på her i Danmark. Grundtvigs budskab med dette digt er, at give danskerne troen på sig selv tilbage efter en hård tid. At det danske folkefærd er god nok som det er. Det kan godt være, at andre lande har noget som er større og bedre end det vi har og kan, men vi har stadigvæk meget godt at byde på. I forhold til de andre fædrelands sange som Fædrelandssangen af Adam Oehlenschläger og Danmark, mit fædreland ad H. C. Andersen, hvor de kun lægger vægt på de gode og positive ting ved Danmark, så sætter Grundtvig de værdier og det danskerne kan i forhold til, hvad de andre lande kan og påpeger, at selvom vi muligvis ikke er helt lige så gode til så mange ting som andre lande, så er vi skam gode nok til lidt af det meste.

  • Forskere undres: Hvorfor skaber dette billede ubehag?
  • Analyse af langt højere bjerge 1
  • Analyse af langt højere bjerge download

Danskere er jordnære, praktisk og realistiske. I sangens andet vers fremhæves kvaliteten ved den danske natur. Udlandet er kønt, men de danske bøge, strande og blomstermarker har en særlig plads i danskernes hjerter. Dem har vi nydt "fra vugge til grav" – gennem hele livet, og denne danske natur har ligeledes givet minder. Løven er en del af det danske våbenskjold, og i tredje vers beskrives, hvordan vi selv efter et nederlag vender hjem med løftede pander. Vi står sammen, og "vi bytte ej banner, vi skifte ej skjold", selvom vi specielt på dette tidspunkt i historien har måttet erkende mange nederlag. I fjerde vers beskrives den viden, vi i Danmark er udstyret med. Nok findes der klogere folk i andre lande, men danskerne ved, hvad de skal vide, og behøver ikke spørge sig til råds ved en masse guder. Så længe visdommen kommer fra hjertet, hvilket Grundtvig hentyder til, den gør i Danmark, så vil vi lære med tiden og erhverve os erfaring. Ligeledes kan man snakke om, at man i andre lande har et finere sprog end danskerne, hvilket er den fremhævede kvalitet i femte vers.

  1. Vejret i morgen koh phangan
  2. Cw jørgensen koncert 2015 cpanel
  3. Tdc erhverv viby j