Helly hansen regntøj dame college

Hvad Er Artikel 13

Sunday, 04-Oct-20 02:36:11 UTC

[tidligere artikel 7 TEF] 1. Unionen har en institutionel ramme, der tager sigte på at fremme dens værdier, at forfølge dens mål, at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser samt at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag. Unionens institutioner er: — Europa-Parlamentet — Det Europæiske Råd — Rådet — Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »Kommissionen«) — Den Europæiske Unions Domstol — Den Europæiske Centralbank — Revisionsretten. 2. Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Institutionerne samarbejder loyalt med hinanden. 3. Bestemmelserne om Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten samt detaljerede bestemmelser om de øvrige institutioner findes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 4. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg og et regionsudvalg med rådgivende funktioner.

Koda støtter ophavsretsdirektivet og artikel 13

I dag er det brugernes ansvar at overholde ophavsrettighederne, når de for eksempel deler en video på en online-tjeneste. Men i går blev EU -landene enige om en reform af ophavsretsreglerne, der placerer ansvaret et andet sted. De eksisterende regler for ophavsret er 18 år gamle - og EU har længe villet lave dem om, fordi de ikke matcher til den digitale tidsalder, hvor materiale konstant bliver delt. Her er et overblik over, hvad vi ved om den komplicerede reform. Det skal reformen sætte en stopper for I dag betaler YouTube omkring 10-15 procent af deres indtjening tilbage til rettighedshaverne, mens Facebook ikke betaler noget tilbage. Til sammenligning betaler Spotify omkring 70 procent tilbage. Det oplyser foreningen Koda til DR Nyheder. Målet med reformen har fra EU 's side været, at de enkelte musikere, journalister og andre indholdsproducenter får flere penge og bedre rettigheder, når deres tekster, sange og musik bliver delt på internettjenester. Det helt store stridspunkt De helt store stridspunkter har især været artikel 13 i reformen, der handler om licensaftaler, og om hvem der har ansvaret, hvis indhold, der krænker ophavsretten, bliver delt.

  • Hvad er artikel 13 bild
  • Bløde ud af numsen medical
  • Hvad er en apv
  • Hvad er sharepoint

Det kan være en youtuber, der bruger musik i en video, som vedkommende ikke har ret til at bruge. Artikel 13 fastslår, at online-tjenester skal indgå en licensaftale med rettighedshaver, samtidig skal online-tjenesterne "gøre deres bedste for at sørge for, at ophavskrænkende materiale ikke er tilgængeligt på deres platform. " Hvad det vil sige, er endnu uklart, og det samme er, hvad det vil betyde i praksis, hvis en online-tjeneste og en kunstner ikke kan blive enige om en aftale. Det fortæller Sebastian Schwemer, der er erhvervs-postdoc på Center for informations- og innovationsret ved Københavns Universitet. Et andet stridspunkt har været, i hvilket omfang mindre online-tjenester skal være undtaget fra at have ansvaret for at fjerne indhold. Reformen lægger op til, at de skærpede regler skal gælde for online-tjenester med en omsætning på over 10 millioner euro, og som har eksisteret i mere end tre år. - Indtil nu har online-tjenester som for eksempel YouTube kun været ansvarlig for at fjerne indhold, når de er blevet gjort opmærksomme på, at det krænker en kunsters ophavsret.

Hvad er apv

Det er det, man vil ændre nu, siger Sebastian Schwemer. "Klarere regler" er blevet alt for komplicerede Andrus Ansip, næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for det digitale indre marked, har understreget, at de nye regler skal sikre, at "internetøkonomien vil få klarere regler, så den bedre kan fungere og blomstre. " Det er dog langt fra tilfældet, mener Sebastian Schwemer. - Den officielle lovtekst-version af aftalen er endnu ikke offentliggjort, men det, jeg har set, virker meget uoverskueligt og kompliceret. Det kan betyde, at det bliver rigtigt svært at skabe en sikker retsramme for det digitale indre marked, hvis aktører ikke kan forstå, hvordan de skal navigere korrekt efter reglerne, siger han. - Min vurdering er, at det vil være yderst svært at opnå formålet med de nye regler, når de er uklare. Når jeg som forsker har svært ved at forstå reformen, vil virksomhederne nok også have store vanskeligheder med det. Kan gå ud over de mindre online-tjenester Der er ingen, der fuldt ud kender reformens konsekvenser for brugerne.

Artikel 17 vil derfor bidrage til bedre konkurrencevilkår, retssikkerhed og fair markedsforhold til fordel for såvel innovation som for udviklingen af et europæisk digitalt indre marked. Derudover eksisterer der i artikel 17 undtagelser, som beskytter startup-virksomheder. Startups er i direktivet defineret som virksomheder, der har eksisteret i mindre end tre år, har en årlig omsætning på under 10 millioner euro (cirka 75 millioner kroner) og under fem millioner unikke besøgende per måned i gennemsnit. Nej, artikel 17 sætter IKKE en stopper for memes, gifs osv. Nej, det er ikke slut med alt det sjove. Teksten i ophavsretsdirektivet beskriver nu udtrykkeligt, at brugerne stadig frit vil kunne uploade indhold, som man selv har skabt med det formål at citere, anmelde, kritisere, karikere, parodiere og lignende. Memes, gifs og alle de andre sjove ting, der er en naturlig del af vores ytringsfrihed og kunstneriske frihed, er selvfølgelig stadig tilladt!

Hvad er sharepoint

27. marts 2019 Få overblik over, hvad der op og ned i den heftigt debatteret og vigtige artikel 17 i det europæiske ophavsretsdirektiv. Bølgerne gik højt forud for afstemningen om ophavsretsdirektivet i Europa-Parlamentet i slutningen af marts 2019. Fra Kodas side ser vi frem til, at vi med vedtagelsen af direktivet får moderniseret ophavsretten, skabt lige konkurrencevilkår mellem de digitale musikudbydere og får pålagt platforme som YouTube og Facebook et ansvar for deres brug af ophavsretsbeskyttet materiale. EU's medlemslande har nu to år til at få implementeret direktivet i deres nationale lovgivning. Omvendt tror modstanderne af direktivet, at det vil ødelægge internettet, medføre censur og forhindre innovation. Men hvad er egentlig op og ned i den heftigt debatterede artikel 17 i det europæiske ophavsretsdirektiv? Læs blandt andet her, hvad der er forbedret i den endeligt vedtagne version af artikel 17 i forhold til de tidligere kritiserede versioner, og hvad der gør modstandernes bekymringerne til skamme.

Sådan er artikel 17 blevet forbedret: Platformene vil blive opfordret til at skaffe tilladelse fra rettighedshaverne i stedet for at blokere adgang til indhold. Dette betyder færre tilfælde af indhold, der fjernes, større mængder af tilgængeligt indhold og mere juridisk sikkerhed for enkeltpersoner, når de uploader og deler værker. Hvis rettighedshaverne ikke giver platformene relevant information om deres indhold, er platformene ikke ansvarlige, hvis indholdet bliver uploadet på tjenesterne. I den nye tekst er der tilføjet undtagelser som beskytter startup-virksomheder, idet den tager højde for virksomhedens størrelse, målgruppe og type. Teksten beskriver nu udtrykkeligt, at citater, anmeldelser, kritik, karikatur, parodi osv. er undtaget. Det vil altså betyde, at platformene stadig ikke skal fjerne memes og gifs. Sådan bliver brugerne bedre stillet med artikel 17: Brugerne kan frit uploade indhold, der har til formål at citere, anmelde, kritisere, karikere, parodiere eller skabe pasticher.

De skal kun fjerne specifikke værker, hvis en rettighedshaver ikke vil forhandle en licens med platformen. Direktivet sikrer samtidig, at platformenes ansvar vil være begrænset, hvis indhold alligevel skulle smutte forbi dem på trods af, at de har gjort deres bedste for at forhindre det. Nej, artikel 17 vil IKKE ødelægge internettet Artikel 17 gælder kun for et begrænset antal platforme og langt fra hele internettet. Det drejer sig specifikt om platforme, der er baseret på indhold, som uploades af brugerne – for eksempel YouTube og Facebook, altså platforme, hvis hovedformål er at give adgang til store mængder beskyttede værker med henblik på at skabe økonomisk fortjeneste. Artikel 17 vil derimod ikke berøre mange af de tjenester, som ellers er blevet nævnt i debatten. Artikel 13 berører altså ikke Wikipedia, DropBox, GitHub, Amazon, personlige blogs, debatfora, TripAdvisor, Tinder. Nej, artikel 17 vil IKKE forhindre innovation I dag er flere af de førende europæiske digitale musikudbydere truet af en skævvridning af markedet, fordi de har pligt til at indgå licensaftaler, mens andre platforme som YouTube og Facebook ikke behøver at gøre det, selvom de også er musikudbydere.

Så snart en platform har indgået en licensaftale, omfatter denne aftale også de ikke-kommercielle brugere, der uploader indhold på platformen. I øjeblikket sender platformene ethvert ophavsretsligt ansvar videre til brugerne, mens artikel 17 vil sikre, at helt almindelige mennesker nyder juridisk beskyttelse, når de uploader og deler indhold. Brugere vil modsat den nuværende situation have adgang til juridiske klage- og erstatningsordninger, der skal gøre det muligt for dem at protestere mod eventuelle beslutninger om fjernelse af indhold. Nej, Artikel 17 stiller INGEN krav om uploadfilter og vil IKKE medføre censur Formålet med artikel 17 er at tilskynde platformene til at indgå licensaftaler. På den måde får platformene tilladelse til at lagre og give lovlig offentlig adgang til den størst mulige mængde af indhold. På det grundlag vil det ikke være nødvendigt at filtrere og fjerne indhold. Ifølge direktivet behøver platformene heller ikke at kontrollere og træffe beslutning om hver enkel video eller andet indhold.