Helly hansen regntøj dame college

Hvad Er Grundvandsspejl

Sunday, 04-Oct-20 00:02:20 UTC
  1. Hvad er grundvandsspejl medical
  2. Grundvand - Wikipedia, den frie encyklopædi

For, at vand skal perkolere ned til grundvandsspejlet, må først den umættede zonen fugtes til markkapacitet. Ændringer over længere tid (flere år) kan eksempelvis forårsages af ændringer i klima. Forurening af grundvandet [ redigér | redigér wikikode] Nedsivning af pesticider til grundvandsmagasinerne er en risiko. Selv om det kræftfremkaldende og forurenende bekæmpelsesmiddel IPU ikke er godkendt i Danmark, har Politiken og Danmarks Radio i juni 2012 konstateret at import, handel og brug af IPU stadig foregår. [2] Der eksisterer en grænse på 25 m for offentlige boringer. Se også [ redigér | redigér wikikode] Grundvandsboring Noter [ redigér | redigér wikikode] Eksterne henvisninger [ redigér | redigér wikikode] Danmarks Miljøportal Gravesen, Peter; Kelstrup, Niels: Grundlæggende geologi og grundvand; Miljøstyrelsen 2001; ISBN 87-7944-819-4 Vandets kredsløb; Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Autoritetsdata GND: 4022369-3 NDL: 00573009

Hvad er grundvandsspejl medical

I værste tilfælde kan det betyde oversvømmelser, og boligens inventar kan få store skader. Tjek risiko for oversvømmelse fra grundvand på Bolighed På Bolighed kan du tjekke risikoen for oversvømmelse fra grundvand for en bolig. Dataen har vi hentet direkte fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, og tager udgangspunkt i et grundvandskort med to forskellige standpunkter. Ét grundvandskort for nuværende data fra perioden 1991-2010 og ét grundvandskort, der veksler mellem tre forskellige fremtidige klimamodeller i perioden 2021-2050 – herunder en tør, middel og våd klimamodel. Når vi vurderer risikoen, ser vi på om boligen ligger i et område, hvor grundvandsstanden ser ud til at give problemer nu eller i fremtiden. På Bolighed har vi valgt bygge det fremtidige scenarie op på den såkaldte våde klimamodel, hvilket ligger til grund den risiko, Bolighed fremviser. Det er vigtigt at bemærke, at GEUS inddeler grundvandsstanden i områder på 500×500 meter. Derfor er den fremlagte risiko for stigende grundvand på adressen ikke udregnet på basis af en præciseret måling på selve adressen, men på baggrund af et større område.

Silt og ler har gennemgående lav permeabilitet (godt pakket og små porer), mens godt sorteret grus og sand har langt højere permeabilitet. Grundvandets strømningsretning bestemmes af bjergartens permeabilitet og hældningsgraden på grundvandsspejlet (hydraulisk gradient). Hængende grundvand [ redigér | redigér wikikode] Hængende grundvand kan dannes, hvor der forekommer et lidet vandgennemtrængeligt lag med begrænset udbredelse, som ligger over det egentlige grundvandspejl. Eksempler på sådanne tætte lag er lag med ler og/eller silt. Variationer i grundvandsstanden [ redigér | redigér wikikode] Variationer i grundvandsstanden forekommer i ulige tidsskalaer. Kortvarige ændringer (time eller døgn) kan skyldes oppumpning fra en brønd eller enkelte nedbørsepisoder. Årstidsfluktuationer er i første række bestemt af vekslinger i nedbør og hvor stor del af denne, som når grundvandet. Andelen af nedbøren, som når grundvandet, afhænger blandt andet af, om jorden er fugtig eller tør, og af vegetationsforholdene.

Dernæst er modellen sat op ud fra en række scenarier og hypoteser, hvilket implicerer en vis usikkerhed i vurderingen. At der hver dag pumpes tusindvis af liter rent grundvand op fra undergrunden? Fra vandværkerne strømmer vandet ud i vandrør og hen til huse, skoler, svømmehaller, gartnerier, hospitaler, til landbrug og fabrikker. Hvad kan det betyde for dig og din bolig? Særligt udsatte er de boligejere, der bor på lavtliggende grunde, altså hvor grundvandsstanden er tæt på overfladen, eller har jord ned til åer, søer og vandløb. Men også nogle byboere har risiko for at få problemer med våde græsplæner, da nyere tids byplanlægning i nogen grad har forsømt de mulige konsekvenser ved fremtidige grundvandsstigninger, som det vådeste klimascenarie forudser. Hvis man bor i et område hvor der er risiko for, at grundvandsstanden kan komme op til overfladen kan en faskine være løsningen. En faskine opsamler regnvand og lader vandet sive meget langsom ned i jorden, så jorden kan følge med.

  1. Hvad er grundvandsspejl form
  2. Hvad er grundvandsspejl video
  3. Hvad er grundvandsspejl 2

Grundvand - Wikipedia, den frie encyklopædi

I de øverste jordlag vil vandet fugte de små "klumper", som jorden består af – men det vil ikke udfylde hulrummene mellem "klumperne". "Klumperne" er en blanding af fx sand, ler og organisk materiale, som er klumpet sammen. Nedsivning Vandet begynder at sive ned, men på et eller andet tidspunkt bliver nedsivningen standset på sin vej gennem jorden. Det sker fx, når vandet møder et lerlag, et kridtlag – eller selve grundfjeldet, som det sker på Bornholm. Grundvandsspejl Når vandet ikke kan komme videre, vil det fylde hulrummene ud. Der opstår en slags vandspejl i jorden, – og det vandspejl kalder vi for grundvandsspejlet Den mættede zone Den del af jorden, som ligger under grundvandsspejlet, er mættet med vand. Derfor kalder vi den del af jorden for den mættede zone. De umættede zone Den del af jorden, som ligger over grundvandsspejlet har hulrum, der ikke er udfyldt (mættet) med vand. Derfor kalder vi den del af jorden for den umættede zone. Vandet i den umættede zone vil som følge af tyngdekraften bevæge sig "lodret" nedad mod grundvandsspejlet.

Vand bliver hurtigt ført videre. De jordmaterialer kaldes for vandførende materialer. Sand og grus er vandførende materialer. Tyngdekraften får vandet til at sive ned til de lavere liggende hulrum, indtil det møder en fast grænse, som kalken i Danmarks undergrund. Her er den faste undergrund vist som en tallerken. Når vandet kommer helt ned, fyldes hulrummene helt med vand. Når hulrummene i jorden er fyldt med vand, taler vi om grundvand. Grundvandet har svært ved at trænge gennem undergrunden. Så når jordmaterialet er mættet med vand, finder vandet nye veje og ender i vandløb og søer. Grundvandet og overfladevandet i søer og vandløb påvirker hinanden og er i balance. Vi henter grundvand op fra jordlag med store hulrum – sand/grusområder. Her kan vandet løbe hurtigt nok hen til vores boring til, at vi kan pumpe det op. Et sand/grusområde kaldes også et grundvandsmagasin. I områder i jorden med små hulrum – lerområder - vil vandet ikke kunne løbe hurtigt nok hen til boringen til at vi kan pumpe grundvand op.

Porøsitet [ redigér | redigér wikikode] Tilstedeværelsen af porer og sprækker bestemmer akviferens porøsitet. Høj porøsitet betyder dermed, at vandindholdet kan være højt. Porøsitet regnes som et decimaltal mellem nul og én eller som procentandel. Permeabilitet [ redigér | redigér wikikode] Permeabilitet er et mål for en masses evne til at transportere en væske/gas. Permeabiliteten er både afhængig af porøsitet og af hvordan, denne er fordelt (konnektivitet). Eksempelvis vil en lavabjergart med mange afsnørede porer have en høj porøsitet, men eftersom porerne ikke er koblet sammen (lav konnektivitet), deltager de ikke i transporten af væske/gas og permeabiliteten er følgelig lav. En bjergart med høj grad af opsprækning og mange store og sammenhængede sprækker vil derimod have høj permeabilitet. Permeabiliteten i sedimenter er afhængig af deres type og sorterings- og pakningsgrad. I usorteret materiale vil de mindre partikler fylde hulrum mellem de store op, og permeabiliteten bliver følgelig lav (især ved høj pakningsgrad).