Helly hansen regntøj dame college

Salg Dansk Vestindiske Øer

Saturday, 03-Oct-20 20:12:07 UTC
  1. Salg dansk vestindiske øer 2
  2. Salg dansk vestindiske o.r.e

Den danske befolkning skulle den 14. december 1916 stemme om, hvorvidt man ønskede sælge de tre dansk-vestindiske øer til USA for 25 mio. dollars; et beløb der i dag ville svare til ca. 2, 5 mia. kroner, og der var delte meninger om, hvad der var rigtigt at gøre. Nej-sigerne var klare i mælet; man skulle stemme nej " fordi det er en Skam for os danske at kaste Ansvaret fra os, og derved erklære os udygtige – en Skam for os at opgive Land, der i 250 Aar har hørt til den danske Stat og været ledet og styret af danske. " Det var ikke kun dansk land, vi overvejede at sælge, det var også danske statsborgere og danske værdier, vi ville give afkald på ved et salg. På ja-siden var argumenterne, at øerne var en underskudsforretning, der kostede Danmark dyrt; at 25 mio. dollars var en meget god pris; at man risikerede at provokere den internationale situation, hvis man ikke indgik aftale med amerikanerne; og at lokalbefolkningen ville få bedre forhold ved en tilknytning til USA. Det var langtfra en ny debat.

Salg dansk vestindiske øer 2

1718 Besætter Sankt Jan Efter små 50 år i Vestindien besætter Danmark også øen Sankt Jan. 1733 Køber Sankt Croix Danmark køber den lidt større og næsten ubeboede ø Sankt Croix af Frankrig. Det er den tredje og sidste af De Vestindiske Øer. 1916 4. august Enig om salgsaftale Danmark og USA indgår en salgsaftale. USA køber de Vestindiske Øer for 25 millioner dollars i guld. 14. december Folkeafstemning Salget af øerne kommer til Folkeafstemning i Danmark. Det bliver et klart ja. Befolkningen på øerne bliver ikke spurgt. 1917 31. marts Øerne sælges Salget træder i kraft og De Vestindiske Øer kommer under amerikansk fane. Kilde: og

  1. Salg dansk vestindiske øer wood
  2. Salg dansk vestindiske o r g
  3. Bivirkninger ved mæslingevaccine
  4. Jeg får en fejlmeddelelse. Hvad gør jeg? - MobilePay.dk
  5. Brugt Peugeot 5008 | Se udvalget af 5008 | Autohuset-vestergaard.dk
  6. Militær mærker med velcro hat
  7. Salg dansk vestindiske our us
  8. Her er betalingen for De Vestindiske Øer - Regeringen.dk
  9. Salg dansk vestindiske øer pa
  10. Salg dansk vestindiske øer 2

Den 31. marts er det 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA. Ved salget fik Danmark – ud over et beløb, der svarede til en fjerdedel af det danske statsbudget – overhøjheden over hele Grønland Mange synes fortsat, at det var ærgerligt, at Danmark for hundrede år siden solgte De Vestindiske Øer, som nu er et spændende og smukt tropisk rejsemål. Men Danmark var i virkeligheden heldige med at komme af øerne, som man ellers kunne have fået svært ved at hævde herredømmet over. De havde strategisk betydning for stormagterne, og det danske herredømme var ikke populært på øerne. Det danske herredømme over Skt. Thomas (1666), Skt. Jan (1718) og Skt. Croix (1733) begyndte med slaveøkonomi, plantagedrift og handel. Længe gik det økonomiske ganske godt. Men jorden blev efterhånden udpint. Slaveriet blev ophævet i 1848. Sukkerroeproduktionen i Europa udkonkurrerede med tiden sukkerrørene. Koloniadministrationen var dyr og ineffektiv. Befolkningen talte ikke meget dansk, engelsk og kreolsk var de mest brugte sprog.

I anledning af 100-året har Rigsarkivet digitaliseret store mængder unikke materialer, der dokumenterer Danmarks historie som kolonimagt. For præcis 100 år siden sluttede Danmarks næsten 250-årige periode som kolonimagt i Vestindien, da Danmark 4. august 1916 indgik en salgsaftale med USA, som betalte 25 millioner dollars (knap 100 millioner kroner) i guld for øerne. - Hans Majestæt Kongen af Danmark overdrager ved denne Konvention til de Forenede Stater ethvert Territorium, Besiddelse og Højhedsret, som Danmark besidder, opretholder eller gør Krav paa i Vestindien, bestaaende af Øerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix tilligemed de tilliggende Øer og Klipper, står der i bekendtgørelsen, som kan læses i sin fulde længde på. Først skulle salget dog til folkeafstemning i Danmark. 64 procent stemte for, og 31. marts 1917 blev øerne overdraget til USA. I bunden kan du se en tidslinje for salget. Solgt efter mislykkede forsøg I dag hedder øerne US Virgin Island. Handlen blev gennemført efter mange år med flere mislykkede forsøg.

Salg dansk vestindiske o.r.e

Danmark og USA havde ved flere tidligere lejligheder diskuteret et salg af øerne, og man havde også været tæt på en aftale, men af forskellige grunde var forhandlingerne altid brudt sammen – senest i 1902. Men med udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 blev øerne igen attraktive for USA. Øernes geografiske placering udgjorde en trussel for amerikanerne. USA var endnu neutral i forhold til krigen, men hvis Tyskland besatte øerne, ville USA være nødsaget til at reagere militært. På den måde kunne de risikere at blive trukket ind i krigen, førend de var klar. Folkeafstemningen var særlig af flere grunde. Det var den første folkeafstemning, der blev afholdt i Danmark – om end den blot var vejledende – og så var det også det første nationale valg, hvor kvinderne fik lov at stemme. Det var året forinden blevet vedtaget, at kvinder skulle have stemmeret på lige fod med mænd. Resultatet af folkeafstemningen den 14. december 1916 blev, at 64, 2% stemte for salget, mens 35, 8% stemte imod. Der var mere end 1.

Den danske stat forsøgte at komme af med øerne til preusserne ved freden i 1864 for at mindske afståelserne i Slesvig. Preussen afslog det danske udspil. Men amerikanerne viste interesse for at anlægge en flådebase på øerne. Især for at forebygge, at en europæisk stormagt overtog øerne. En folkeafstemning blandt ejendomsbesidderne på øerne viste en overvældende interesse for at slippe af med Danmark som koloniherre. Men i 1867 sagde den amerikanske kongres overraskende nej til at overtage øerne. I de følgende årtier var der uro og opstande blandt de fattige sorte landarbejdere. Indtrykket hos mange i København var, at øerne fra et økonomisk synspunkt var håbløse. Dagbladet Politiken forklarede, at "negeren er (…) så doven, at han næsten ikke gider slå en spyflue af sin egen næse. " Skiftende regeringer forsøgte igen omkring år 1900 at få amerikanerne til at tage øerne, der gav et årligt underskud. En aftale blev indgået, men i 1902 sagde Landstinget, hvor stærke konservative, royalistiske og nationale kræfter på grund af et særligt valgsystem var overrepræsenteret, nej til salget.

I juli 1916 fik den danske presse nys om forhandlingerne, hvilket udmundede i en politisk krise. Oppositionen krævede nyvalg, med det så hverken kongen eller regeringen som ønskværdigt under verdenskrigen, hvorfor løsningen blev, at regeringen optog kontrolministre fra de øvrige partier, nedsatte en undersøgelseskommission og sendte spørgsmålet til folkeafstemning. Folkeafstemningen blev afholdt den 14. december 1916 og var - udover at være landets første folkeafstemning - det første landsdækkende valg, hvor kvinder og tyende kunne stemme. Både modstandere og tilhængere af salget agiterede op til valget på alt fra postkort og frimærker til avisannoncer og plakater. På valgplakaten nedenfor argumenterer salgsmodstandere blandt undersøgelseskommissionens medlemmer bl. a. for, at øerne kunne blive økonomisk rentable, selvom de i årtier havde givet underskud, og at Danmark havde et ansvar for øernes videre udvikling. På trods af den megen agitation deltog blot ca. 40% af vælgerne i afstemningen, der endte med et klart ja for afhændelsen.